Tidligste historie

Vi går 6000 år tilbage i tiden, altså 4000 år før Kristi fødsel – på den tid, da Jakob drog hjemmefra og fik plads hos Laban.

Vandborg for 6000 år siden. Den mørke streg er kystlinien dengang.
Vandborg for 6000 år siden. Den mørke streg er kystlinien dengang.

Danmark var da dækket af mægtige egeskove.Kystlinien gik dengang helt op til skrænten – lidt vest for Vandborg Vestergaard. Nu træffer det sig netop, at man kan finde mange stenalderredskaber: flinteøkser, pilespidser o.l. på denne skrænt henne ved Mølle åen.
Det ligger derfor nær at antage, at der har folk slået sig ned. De kunne her sejle lidt ud på havet i stille vejr, gå ind i skovene på jagt og børnene kunne i en pram stage sig op til det nuværende Grysbæk og møllen.dengang.

Vandborg For 6000 år siden, den mørke streg var kystlinie dengang. Bopladsen med rødt på skrænten, hvor Ferring sø ligger i dag.

 

Vandborg sogn for 3000 år siden – på Kong Davids tid.
Stammen er nu blevet agerdyrkere og er flyttet et stykke ind i landet langs bækken og Vandborg Ådal til dets knæ. Der har de bygget deres lerklinede boliger, ryddet træerne et stykke omkring dem og opdyrket jorden. Midt imellem deres boliger – måske der, hvor kirken nu er, hvor de havde deres gudehov.

Vandborg for 3000 år siden. Den røde streg er kystlinien dengang.
Vandborg for 3000 år siden. Den røde streg er kystlinien dengang.

Det har sikkert været meget primitive forhold, de har levet under dengang. Deres huse har kun haft et rum, hvor menneskerne og deres få husdyr har levet sammen – i et virvar. Deres landbrug har det nok også været så som så med. Det får vi en formodning om, når vi ser træplove fra dengang.

Vi forestiller os, at vi kommer på besøg i Vandborg 2000 år senere. Deres huse er nu blevet meget bedre, lerklinede og med stråtag, men menneskerne og dyr lever stadig sammen.
Gudehovet er der sikkert stadig. Før dyrkede de solen, men nu er det Odin og Thor de dyrker.
De er dog også ved at blive træt af dem, og en dag kommer der en kristmand og fortæller noget helt nyt for dem. Kort fortalt – de bliver kristne, det gamle Gudehov kan selvfølgelig ikke bruges til det nye store gudehus. De river det gamle hov ned og bygger kirken der står der den dag i dag.
Der har sikkert ingen tvivl været – eller diskussion om, hvor kirken skulle bygges. Det var nemlig her omkring menneskene boede.
Først i løbet af middelalderen 1000-1500 årene efter Kristi fødsel har man ryddet skovene i yderkanterne af sognet, som deres boplads nu kaldes, og moser og kær derude ved sognegrænsen bliver efterhånden opdyrket og bebygget af driftige agerdyrkere.

De røde streger er nuværende kystlinie.